12 gode råd omkring vin til dig, der har brug for en hurtig guide til til lidt vinnørderi.
Serverings-temperaturen
..er ofte for kold for hvidvine og for varm for rødvine.
Når vin serveres ved den rette temperatur får den mulighed for at vise friskhed, aromaer og smagsnuancer.
En lille regel er at hvidvine serveres ved 8-10° C og rødvine ved 16-18° C.
Det er enkelt at opnå den rette temperatur.
Sæt stuevarm hvidvin i køleskabet i ca. 50 minutter, rødvin i lidt kortere tid – ca. 35 minutter.
Vær opmærksom på, at temperaturen i vinglasset øges hurtigt, så skænk kun en tredjedel op i glasset.
Det rigtige vinglas
..øger din vinoplevelsen.
Benyt gerne ”tulipan” eller ”ballon” formede vinglas med stilk.
Hold på stilken, ikke ”koppen”, der ellers varmes op. Skænk kun en tredjedel op. En god regel er at du stænker op i glasset, hvor vinen har den største overflade, altså hvor glasset går fra bred til at blive smallere. Det giver vinen mulighed for at frigøre aromaer, når den svinges let i glasset og det giver en større vinoplevelse.
Dette gælder uanset om det er en billig eller en dyr vin, der er i vinglasset.
Korkpropper eller skruelåg
..er begge gode til at forsegle vin med og dermed undgå, at der kommer ilt til vinen, som ellers vil blive ødelagt i løbet af kort tid.
Skruelåget har den fordel, at den minimerer, men ikke helt fjerner mulighederne for ”propfejl”, og det er nemt at gemme en rest vin til dagen efter – det er jo bare at skrue låget på.
Det er en myte, at skruelåg fortrinsvis benyttes til at forsegle billige vine med.
Propfejl i vin
..giver en tydelig muggen lugt og smag til vinen, der også vil mangle friskhed. Propfejl stammer fra enten en dårlig korkprop eller fra udstyr i vinproduktionen og skyldes en ufarlig inficering med TCA (trichloroanisol).
Der forekommer propfejl i 2-3% af alle vine.
Selvom skruelåg har minimeret mulighederne for propfejl i væsentlig grad, kan det stadigvæk forekomme.
Det er endnu ikke lykkedes forskningen at finde et modtræk til propfejl. Hvis du har købt en vin hvor der er propfejl, er det en bytter, der hvor du har købt vinen.
Ved opbevaring af vin
..så undgå alt for store temperaturudsving og direkte sollys. Køkkenet og bryggerset er ikke de bedste steder til opbevaring, hvor temperaturen fra komfur eller fra vaskemaskine og tørretumbler varierer en del.
En kælder er selvfølgelig det mest optimale. Men de fleste vine er ret robuste, og hvis du har tænkt dig, at drikke vinene i løbet af 3 måneder, så kan du sagtens have vinene liggende i et rum i huset eller lejligheden.
Det er bedst, at flaskerne ligger ned for at undgå, at propperne tørrer ud og ilt kan trænge ind. Det vil ret hurtigt ødelægge vinene. Det gælder særligt, hvis vinen opbevares i længere tid end 3 måneder.
Hvis vinen har skruelåg, så kan den opbevares stående.
En åbnet vin kan holde sig frisk
..en 3-4 dage. Det er vigtig at sikre, at der kommer så lidt ilt til vinen som muligt efter åbning, hvis man har tænkt sig at drikke den over flere dage. Det gælder rødvine, hvidvine og rosévine. Mousserende vine er mindre egnede til at gemme, da kuldioxiden/boblerne forsvinder forholdsvis hurtigt efter åbning af flasken. Boblerne er jo netop en stor del af fornøjelsen ved mousserende vine.
Sæt proppen i eller skru låget på efter, at du har skænket op. Det hjælper også på holdbarheden, hvis du sætter vinen i køleskabet, også rødvinen. Tag rødvinen ud af køleskabet ca. en time inden du ønsker at drikke den.
Iltning af vin
.. før servering har unge vine ofte fordel af. Det gælder rødvine, men også hvidvine har fordel af iltning.
Vinen iltes for at frigøre aromaer, og når det gælder rødvine, vil en iltning blødgøre garvesyren (tanninen), så den fremstår blødere end den ellers ville gøre.
Iltning af vin er enkelt – Hæld indholdet i en karaffel eller en kande. Sving vinen lidt rundt så der rigtigt kommer ilt til. Vinen kan eventuelt hældes tilbage i flasken ved at benytte en tragt.
Er det en meget garvesyre-/tanninholdig vin kan processen gentages flere gange.
Derimod sker der ikke nogen nævneværdig iltning af vinen ved blot at trække proppen op i god tid inden servering. Overfladen i flaskehalsen, hvor der er ilt adgang, er for lille til, at det har nogen effekt.
Dekantering benyttes ofte som et andet begreb for iltning af vin. Dekantering er mere dækkende for den proces, det er at adskille bundfaldet fra gamle vine, umiddelbart inden servering. Gamle vine skal ikke iltes, tværtimod vil de hurtigt miste liv ved ovennævnte iltning.
Årgange
..tillægges ofte for stor betydning, og er vigtigst i de vinområder, hvor vejret er mere omskifteligt fra år til år, f.eks. i Tyskland, store dele af Frankrig og Italien og det nordlige Spanien.
I områder med mere stabilt vejr, f.eks. i Chile, Argentina, Australien, Sydafrika og Californien har årgangene mindre betydning.
Forbedringer i vinfremstillingen har gjort, at man ikke længere taler om dårlige årgange i samme grad som for 30 år siden.
Højt alkohol indhold i vin
..er ikke et kvalitetstegn i sig selv. Højt alkohol indhold opnås oftest i de klimazoner, hvor det er meget varmt, f.eks. i Australien, Chile, Argentina og Californien og hvor druerne opnår et højt sukker indhold. De vine vil oftest opnå stor fylde og en fornemmelse af let sødme som et højt alkohol indhold giver, selvom vinen er tør.
Modsat vil vine med forholdsvis lavt alkohol indhold, f.eks. fra Mosel i Tyskland eller Champagne i Frankrig ofte være lidt mere nuancerede i deres aromaer. De vine er generelt friskere.
Begge typer vine er fremragende til mad, de er blot egnet til vidt forskellige typer mad.
Variér din vinbeholdning
.. af forskellige typer vine: Rødvine, hvidvine, mousserende vine og rosévine, så har du mulighed for at servere en vin, der er egnet til den type mad, der skal spises. Det behøver ikke at være særligt mange flasker, en 15-20 stykker, der løbende skiftes ud efterhånden som de drikkes. Det giver samtidig mulighed for at smage forskellige vine.
Ofte vil ens smag ændre sig over tid og det opdager man ikke, hvis man altid drikker den samme type vin.
Garvesyre (tannin)
..findes i alle rødvine. Tannin findes i druernes skin/skaller, kerner og stængler. Indholdet af tannin afhænger af, hvor tykskallet druesorten er, men også, hvor længe druemosten har kontakt med drueskallerne i fremstillingsprocessen. Fadlagring i nye egetræsfade tilfører også tannin til vinen.
Eksempler på tykskallede og meget tanninholdige blå druesorter er: Cabernet Sauvignon, Syrah og Nebbiolo. Af mindre tanninholdige druesorter med tyndere drueskaller kan nævnes: Pinot Noir, Gamay og Barbera.
Samtidig er der stor forskel på oplevelsen af, hvordan f.eks. en Cabernet Sauvignon fra et varmt- og et køligere klima opleves.
Tannin opleves som en snerpende fornemmelse på gummerne og en bitter fornemmelse bagerst på tungen. Vinen fra det varme klima, vil oftest have en fornemmelse af en blødere tannin end den tilsvarende vin fra det køligere klima, selvom de begge har et højt tanninindhold.
Begge typer vine er fremragende til mad og det kan sagtens være den samme type kød, der anvendes, men tilberedningen og tilbehøret er forskelligt.
Tannin er væsentlig for vinens holdbarhed og er en vigtig byggesten i rødvin.
Syre (frugtsyre)
..findes i alle vine. Frugtsyre findes i druens kød og består hovedsageligt af vinsyre, citronsyre og æblesyre. Frugtsyre tilfører vinen friskhed og fornemmes på siden af tungen og giver en følelse af øget mundvand.
Eksempler på grønne druesorter med høj frugtsyre er Riesling og Sauvignon Blanc og for de blå druers vedkommende Nebbiolo og Barbera.
Grønne druer med et lavere indhold af frugtsyre er, f.eks. Gewürtztraminer og Viognier. Af blå druer med et lavere indhold af frugtsyre kan nævnes Zinfandel (kaldes Primitivo i Italien) og Grenache.
Generelt kan det siges, at jo varmere klima druerne dyrkes i, jo mindre frugtsyre vil der være i vinene, da niveauet af syre falder jo mere modne druerne bliver.
Vine, der indeholder meget lidt frugtsyre kan virke flade og mangle liv, og derfor er frugtsyre et vigtigt element i vin. Også i forhold til sammensætning af vin og mad er vinens indhold af frugtsyre væsentligt.
Til eksempel vil citron i retten til en vin med høj frugtsyre faktisk få vinen til at føles blødere og mindre syrlig. Omvendt, vil en ret med et sødmefuldt tilbehør til en vin med lav frugtsyre øge fornemmelsen af friskhed i vinen, så mad og vin harmonerer.
Frugtsyre og garvesyre (tannin) er to forskellige ting.
